Forretningsfører til dyrlægepraksis
|
|
praQtice bag rekruttering af forretningsfører hos Ribeegnens Dyrlæger.
På baggrund af et længere forløb, startende med en analysefase i det tidlige forår, har Ribeegnens Dyrlæger med praQtice som sparringspartner og rådgiver, ansat en forretningsfører til at forestå den daglige drift.
Ribeegnens Dyrlæger, der med to fusioner i historikken nu er oppe på knap 30 medarbejdere, løb i 2010 ind i nogle organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer. På den baggrund kontaktede ledelsen ved årsskiftet 2010-2011 praQtice, med henblik på at få hjælp til at komme ud af en situation, der var ved at fastfryse udviklingen i den ellers visionære praksis. Det indledende forløb pegede entydigt i retning af de indre linjer – og ledelsen især - og måden hvorpå denne var organiseret.
Med en ejerkreds, der var både omstillingsparat og indstillet på at handle, samt et motiveret personale, med en imponerende høj medarbejdertilfredshed og loyalitet overfor virksomheden, var der gode forudsætninger for at spille, et for branchen ikke særligt ofte anvendt kort, nemlig direktør- – eller forretningsførerkortet.
Efter en sommer, hvor vi sammen med ejerne fra Ribeegnens Dyrlæger satte rammerne for en kommende forretningsfører, igangsatte vi i august rekrutteringsprocessen. Strategien var, at sætte overlæggeren højt, og sigte efter erfaring, tyngde og brede skuldre. En strategi, der til fulde lykkedes. I alt modtog vi ca. 25 ansøgninger.
Efter en kort, men intensiv samtalerunde, faldt valget på Jens S. Christiansen, der med en fortid som direktør i fodervarebranchen både har erfaringerne, skuldrene og ikke mindst – den rette gennemslagskraft og forretningsforståelse.
Jens S. Christiansen tiltrådte stillingen den 1. Oktober, og en af hans første større opgaver bliver den forestående strategiproces, hvor han sammen med praQtice skal sætter rammerne for beslutningsprocessen, der skal lede hen imod fremtiden Ribeegens Dyrlæger.
Vi ønsker Ribeegnens Dyrlæger tillykke med modet, handlekraften og den nye forretningsfører – og ser med glæde over processen tilbage – og høje forventninger fremad.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|