|
Der kommunikeres i dag mere end nogensinde tidligere – og vi mennesker udsættes for et uendeligt hav af budskaber fra alle retninger. Heldigvis er vi i besiddelse af et veludviklet filter, der frasorterer alt der for den enkelte synes irrelevant. Problemet er blot, at filtret ikke kan vurdere om kommunikationen er irrelevant, eller bare er dårligt konstrueret, så den ikke kan trænge igennem.
Hvad enten det drejer sig om en PowerPoint præsentation for personalet, en pressemeddelelse, en stillingsannonce, en intern mail eller et stykke markedsføring, så kræver det både faglig kunnen og visse personlige evner, at kunne sammensætte et stykke kommunikation der virker, trænger igennem og bliver hængende blandt de tusinder af andre budskaber og informationer modtagerne skal konsumere i løbet af en dag.
Og selvom man i organisationen har både de personlige evner og faglige færdigheder der skal til, for at kommunikere målrettet og effektivt, så kan det være vanskeligt at smide de farvede briller – og se hvad der i virkeligheden er relevant for modtagerne.
Hos praQtice har vi stor erfaring i kommunikation – både den interne og den eksterne – ligesom vi også har en markedsføringsafdeling, der for mange kunder har funktion af reklamebureau og for andre fungerer som en ekstern marketingafdeling.
Vores kommunikations- og marketingkonsulenter tilbyder udfærdigelse af kommunikationsstrategier, pressemeddelelser, intern kommunikation, PowerPoint præsentationer, kommunikationsrådgivning, tekstforfatning til forskellige formål, grafisk produktion, produktion af tryksager, produktion af websites, profilbeklædning og InStore TV løsninger med mere.
Kontakt os hvis budskabet er for vigtigt til, at det i al ubemærkethed må gå upåagtet forbi modtagernes opmærksomhed.
|