|
Som konsulenthus er vi afhængig af de succeshistorier vi kan fortælle – og som fortælles om os. Disse historier defineres ikke kun som succeshistorier qua de resultater vi kan fremvise, men i høj grad også gennem processen og oplevelsen af processen.
Såvel resultaterne som den gode oplevelse af hvordan disse er opnået, kan kun blive til gennem et tæt samarbejde, der bygger på gensidig respekt, overholdelse af aftaler, indfrielse af afstemte forventninger og et fælles engagement. Ligesom vores kunder har ret til at stille krav til os, insisterer vi derfor også på det samme den anden vej. Krav, der til syvende og sidste kun har et mål for øje – nemlig at skabe succeshistorier til fælles bedste.
Vi gør derfor meget ud af, at afstemme forventningerne til processen og målsætningerne før vi indgår et samarbejde, således at alle parterne kender forudsætningerne for, at skabe den gode historie sammen. Uanset opgavens type, omfang og karakter, er der dog altid nogle grundlæggende betingelser, der skal være opfyldt for, at vi tror på succesen.
- Engagement
- Flydende og dynamisk kommunikation
- Forandringsvillighed
- Gensidig respekt, der bygger på professionalisme, ærlighed og en positiv omfangsform
Er ovenstående forudsætninger opfyldt, er vi til gengæld også kommet et godt stykke af vejen i retningen mod, at skabe både resultater og en positiv oplevelse for alle implicerede parter.
|